Fortsæt til indhold

Afgav skud ved kolonihave: Nu åbner politiet op om mystisk aktion

En 23-årig mand er nu anholdt.

Krimi
am

Et større område ved en kolonihaveforening mellem Glostrup og Skovlund var spærret af natten til søndag. Det oplyste pressefoto-tjenesten Presse-fotos.dk tidligere på dagen.

Her skulle Statenevej i Ejby blandt andet have været spærret af.

Københavns Vestegns Politi har dog indtil videre holdt kortene tæt på kroppen om politikaktionen, og om hvorfor man angiveligt var så mange betjente på stedet i nat.

Nu har man søndag formiddag dog løftede lidt af sløret for, hvad der er sket.

»I forbindelse med en anholdelse lørdag aften i Glostrup har politiet afgivet skud. Ingen er ramt. Den anholdte fremstilles senere i dag i København for lukkede døre. Vi har ikke yderligere kommentarer til hændelsen,« lyder det kortfattet fra Københavns Vestegns Politi på Twitter.

Senere har politiet dog tilføjet, at skudepisoden fandt sted kl. ca. 22.11 på Statenevej, og at det er en 23-årig mand, der er anholdt i sagen.

»Som det altid sker, når politiet har afgivet skud, så er DUP (Den Uafhængige Politiklagemyndighed, red.) blevet orienteret. Vi har pt. Ikke yderligere, vi kan oplyse,« skriver politikredsen.

Den 23-årige bliver fremstillet senere i dag (søndag, red.) i Københavns Byret.

Ifølge pressefoto-tjenesten Local Eyes, så har politiet været massivt tilstede hele natten på Statenevej med flere forskellige enheder - både uniformerede og civile betjente. Strækningen var afspærret og politiets teknikere skulle angiveligt have arbejdet intenst på to forulykkede biler, hvoraf den ene har været en tysk indregistreret personbil.

Bilerne som politiet skulle have undersøgte nærmere. Foto: Local Eyes