Fortsæt til indhold

Drama i nat: Voldtægtsmand trak kvinde ind i baggård

Kvinden har fået skader i form af blå mærker og kradsemærker

Krimi
Arkiv

Politiet i Esbjerg leder lørdag efter en mand, der er mistænkt for at have forsøgt at voldtage en kvinde i en baggård i byen, skriver TV SYD.

Natten til lørdag kl. ca. 10 minutter over tre var en 19-årig kvinde på vej hjem efter en tur i byen, da en mand trak hende ind i en baggård ved hjørnet af Englandsgade og Skolegade i Esbjergs indre by.

Manden befamlede hende så voldsomt, at hun pådrog sig synlige skader, men det lykkedes kvinden at råbe op og flygte.

"Kvinden har fået skader i form af blå mærker og kradsemærker. Vi ser med stor alvor på sagen," siger vagtchef Mads Lervad Dammark fra Syd og Sønderjyllands Politi til Ekstra Bladet.

Politiet har lørdag formiddag undersøgt gerningsstedet, og nu efterlyses en mand med denne beskrivelse:

45-50 år, dansk af udseende, meget høj, kort skæg. Han var iført en sort jakke og sorte bukser. Eventuelle henvendelser kan ske til Syd- og Sønderjyllands Politi på telefon 1-1-4.