Dreng sigtet for grov voldtægt af 15-årig
Han fremstilles tirsdag i grundlovsforhør.
jro
En 16-årig dreng er anholdt og sigtet for grov voldtægt af en 15-årig pige.
Det oplyser Østjyllands Politi på Twitter.
Her skriver politikredsen, at voldtægten skal have fundet sted i weekenden på en ikke nærmere angivet adresse i det nordlige Aarhus.
Den 16-årige fremstilles klokken 10.30 i grundlovsforhør.
Da der anmodes om lukkede døre har politiet på nuværende tidspunkt ikke yderligere kommentarer i sagen.