Politiet: Alle er identificeret fra dødsulykken - her er de dræbte
Retsmedicinerne har nu fået identificeret de otte afdøde personer, der blev fundet i toget, som onsdag morgen forulykkede på lavbroen over Storebælt.
Retsmedicinerne har nu fået identificeret de otte afdøde personer, der blev fundet i toget, som onsdag morgen forulykkede på lavbroen over Storebælt.
De omkomne er:
- En 28-årig kvinde fra det østlige Fyn
- En 51-årig mand fra det nordlige Fyn
- En 30-årig mand fra Aarhus
- En 45-årig kvinde fra Odense
- En 60-årig kvinde fra Odense
- En 27-årig kvinde fra det centrale Fyn
- En 59-årig kvinde fra Storkøbenhavn
- En 30-årig mand fra Grønland
Ingen af de omkomne er i familie med hinanden.
Alle er danske statsborgere. Deres pårørende er underrettet.
Fyns Politi frigiver ikke yderligere oplysninger om de omkomne og har derfor har ikke yderligere kommentarer til de frigivne oplysninger.
Efterforskningen af, hvorfor den voldsomme togulykke skete, er fortsat i gang. Det er Havarikommissionen, der primært står for disse undersøgelser. Fyns Politi har i samarbejde med Nationalt Kriminalteknisk Center, NKC, gennemført egne undersøgelser på gerningsstedet og bistår i øvrigt Havarikommissionen, hvor der er behov for det.
Først når dette arbejde er afsluttet, vil Fyns Politi tage stilling til, om der er tale om en hændelse, som skal forfølges strafferetsligt. Fyns Politi kan derfor ikke sige yderligere om efterforskningen af togulykken, før politiet kender resultatet af Havarikommissionens undersøgelse og har haft mulighed for at sætte sig ind i denne.