Fortsæt til indhold

Brækkede spæd datters knogler: Ung far dømt igen

Østre Landsret har onsdag hævet dommen mod en 25-årig mand.

Krimi
am

En - i dag - 25-årig far er i Østre Landsret dømt for særlig grov vold mod sin datter. Landsretten har hævet byrettens dom.

»Østre Landsret skærper straffen til en far fra Sakskøbing for at have udøvet vold under særdeles skærpende omstændigheder mod sit spædbarn. Byretten havde udmålt straffen til fængsel i 5½ år og landsretten skærpede i dag straffen til fængsel i 6 år,« det oplyser Statsadvokaten i København på Twitter.

Gennem seks uger blev datteren udsat for grov vold af sin dengang 23-årige far på Lolland. Manden blev i byretten dømt efter anklageskriftet, hvor det fremgik, at han blandt andet havde givet datteren flere slag i hovedet og på kroppen, klemt hendes brystkasse og bugen.

Pigen var også blevet rusket og havde fået en hårdhændet behandling, der resulterede i flere brud på ribben og et brud på venstre underarmsknogle.

Under sagen har nægtet sig skyldig, og det har også været fremme i løbet af sagen, at han var tilknyttet bandemiljøet. Det skriver Ritzau ifølge Ekstra Bladet.