Fortsæt til indhold

Gruppe gik til angreb mod politiet i Aarhus: Flere patruljer måtte tilkaldes

Tre mænd og en kvinde anholdt for vold mod politiet efter musikfest i midtbyen

Krimi
Arkiv

Klokken cirka 03.00 i nat foretog en politipatrulje tilsyn med et musikarrangement i Aarhus midtby og fik anholdt en person, som havde overtrådt restaurationsloven.

Anholdelsen fik dog sindet i kog hos flere personer på stedet, og de mente, at de skulle blande sig i politiets arbejde.

Betjentene blev både slået, skubbet og fik kastet vin på sig, og de måtte tilkalde assistance fra flere politipatruljer.

Til sidst fik man anholdt fire personer og sigtet dem for vold mod politiet, overtrædelse af ordensbekendtgørelsen og restaurationsloven.

De anholdte var tre mænd på 26, 30 og 37 år, mens en kvinde på 30 år også blev lagt i håndjern.

Alle var påvirkede og blev anbragt i detentionen.

dp