Undersøger dødsfald på skib
En person er død på et skib, som ligger til i havnen i Thyborøn.
Torsdag morgen vil man kunne se politi på havnen i Thyborøn. Og det vil man kunne i et stykke tid. Årsagen er et dødsfald på et skib.
»Midt- og Vestjyllands Politi er i øjeblikket til stede på havnen i Thyborøn i forbindelse med et dødsfald på et skib. Politiet foretager indledende undersøgelser og vil være til stede på havnen i et stykke tid. Ikke yderligere for nuværende,« oplyser politikredsen på Twitter.
De pårørende til den afdøde er underrettet.
Hvad der er sket, og hvad der gør, at politiet nu skal foretage indledende undersøgelser på stedet, vil politiet ikke oplyse endnu.