18-årig kvinde mister livet efter frontalt sammenstød
Den 23-årig modkørende er sendt på traumecenteret.
En 18-årig kvinde er afgået ved døden efter et alvorligt uheld på Hillerødvej torsdag.
Det oplyser Nordsjællands Politi.
»Vi er tilstede ved et alvorligt færdselsuheld på Hillerødvej syd for Høbjergvej. To biler er kørt frontalt sammen. Føreren af den ene bil, en 18-årig kvinde fra Skovlunde, er afgået ved døden,« skriver politiet på Twitter.
Den anden billist – en 23-årig mand fra Roskilde - er stabil, men er fløjet til traumecentret på Rigshospitalet.
De pårørende er underrettet.
Samtidig oplyser politiet, at Hillerødvej nu igen er åben for trafik. Vejen var tidligere i dag spærret i begge retninger som følge af uheldet.