Fortsæt til indhold

Politiet melder ud om bilbranden i Trige

Klokken 01.13 fik politiet et opkald. Der var hørt et brag og to biler stod i flammer.

Krimi

»Der er hørt et kæmpe brag, og to biler står i flammer.«

Sådan beskriver kommunikationsrådgiver for Østjyllands Politi, Emil Enemark Sørensen, opkaldet natten til tirsdag den 14. februar.

Kort efter ankommer politiet til stedet og konstaterer, at de to biler er fuldstændig overtændt, samtidig er branden ved at sprede sig til en tredje bil.

På grund af flere uroligheder, får Trige by en ny Natteravnsordning. Foto: Rene Rasmussen

Politiet er endnu ikke sikre på, hvad der har forårsaget branden, men de arbejder med, at bilerne kan være påsatte.

»Derfor søger vi også vidner i Trige området, der har set eller hørt noget i tidsrummet omkring klokken 01.13. Vidner må meget gerne ringe 114 med information,« siger Emil Enemark Sørensen.