Brand i Jensens Bøfhus
Lige inden middag udviklede der sig en brand i Jensens Bøfhus i Tilst, vest for Aarhus.
»Klokken 11.18 modtager vi en melding om brand i bygningen.«
Sådan lyder det fra kommunikationsrådgiver hos Østjyllands Politi, Emil Enemark Sørensen.
Da politiet ankommer til Jensen’s Bøfhus i Tilst vest for Aarhus, kan politiet ikke se nogle flammer, men der er kraftig røgudvikling af sort røg fra bygningen.
Allerede 20 minutter efter meldingen om brand i restauranten har brandvæsnet situationen under kontrol.
»Der er ikke nogen fare for naboer, men røgen kan være blæst ind over nogle boldbaner i området, men der er ingen opfordring til at lukke døre og vinduer - endnu,« siger Emil Enemark Sørensen.
Politiet og brandvæsnet er fortsat på stedet indtil brandslukningen er hel færdig.