Fortsæt til indhold

Kvinde fløjet på hospitalet i kritisk tilstand efter alvorlig frontal-ulykke

I den anden bil sad en mandlig fører, som er kørt til kontrol på sygehuset.

Krimi
am

Opdatering: Sydøstjyllands Politi oplyser på Twitter kl. 13.07, at man har åbnet første spor igen, og når man har gjort det, så vil man kort efter genåbne hele vejen igen.

Ny Hattingvej i Horsens er spærret mellem Hattingvej og Vågvej.

Det oplyser Sydøstjyllands Politi på Twitter.

»To biler er kørt frontalt sammen,« fortæller vagtchef Jesper Duus fra Sydøstjyllands Politi til Horsens Folkeblad.

I den ene bil sad en kvinde, som nu er fløjet til Aarhus Universitetshospital i Skejby, hun er i kritisk tilstand, oplyser poltiet til TV2 Østjylland.

I den anden bil sad en mandlig fører, som er kørt til kontrol på sygehuset. Begge implicerede er fra Horsens.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken kl. 10.30.

Hvordan de to biler endte med at køre frontalt sammen, kan vagtchefen ikke sige noget om, men en bilinspektør er tilkaldt til stedet for at undersøge de nærmere omstændigheder bag ulykken.