Fortsæt til indhold

Spærrede område af: Nu melder politiet ud om kæmpe-brag

Politiet har igen ophævet afspærringen på stedet.

Krimi
am

Klokken seks torsdag morgen lød et kæmpe brag på Wilhelm Kyhns Vej i Odense.

Det fik politiet til at afspærre en del af vejen.

»Hvis man holder sig bag afspærringen, er der ingen fare,« sagde Kenneth Taanquist, vagtchef ved Fyns Politi.

I en senere pressemeddelelse oplyste politiet, at man ville være på stedet en rum tid - man mente dog ikke, der var grund til bekymring lokalt.

Nu melder politiet så ud om sagen igen. For man er færdig med de tekniske undersøgelser på stedet. Her oplyser Fyns Politi, at man formoder, der har været tale om en »art kraftig fyrværkeri«.

Derfor er afspærringen af stedet også ophævet nu.

Sagen efterforskes dog stadig. Og Fyns Politis er nu til stede på Vilhelms Kyhns Vej med den mobile politistation, hvor borgere i området kan henvende sig, hvis de føler sig utrygge, har spørgsmål eller oplysninger, som politiet bør kende i forhold til hændelsen.