Politiet er massivt til stede: Yngre mand stukket ned i sin lejlighed
Ingen er anholdt.
Opdatering: Politiet melder, at manden er uden for livsfare. Ingen er dog anholdt endnu, skriver politiet på Twitter kl. 16.44.
En yngre mand er torsdag eftermiddag blev stukket ned i sin lejlighed i Hvidovre. Overfaldet skete kort før kl. 14.
Det oplyser Københavns Vestegns Politi på Twitter.
»Vi er massivt tilstede ved Bymuren i Hvidovre. En yngre mand er blevet overfaldet i en lejlighed og er blevet stukket med kniv. Manden er kørt på hospitalet. For nu har vi ikke yderligere om tilstand,« skriver politiet ved 15-tiden.
Politiet oplyser derudover, at den indledende efterforskning indikerer, at der er tale om en særskilt hændelse, som ikke umiddelbart har forbindelse til andre sager.
»Vi hører meget gerne fra vidner, der har set noget mistænkeligt i området omkring Bymuren i Hvidovre omkring det tidspunkt (klokken 14, red.),« skriver politiet afslutningsvist.
Har man oplysninger i sagen, kan man kontakte politiet på telefon 114.
Seneste melding er, at offeret er uden for livsfare - ingen er anholdt i sagen.