Fortsæt til indhold

Kvinde overfalder sin kæreste med kniv: Så ringer de sammen 112

Han måtte en tur på skadestuen.

Krimi
jro

En kvinde skar torsdag aften sin kæreste med en kniv.

Det kostede hende en nat i detentionen - og kæresten en tur på skadestuen.

Det skriver TV Midtvest.

Politiet blev kaldt til et husspektakel i Hørdum i Thy.

»Da vi ankom til adressen, konstaterede vi hurtigt, at der havde foregået noget voldeligt. En 34-årig mand var snittet med en kniv på benene, så han skulle sendes på skadestuen,« siger Henrik Jensen, politikommissær ved Lokalpolitiet i Thisted.

Det var parret selv, der kontaktede alarmcentralen.

Den 34-årige mand havde fået overfladiske sår og hans 31-årige kæreste blev kørt til dententionen i Holstebro.

Kvinden bliver ikke fremstillet i grundlovsforhør.