81-årig kvinde banker op i bil - og triller baglæns ind i en anden
Tre biler blev indblandet i færdselsuheld ved Ejer Bavnehøj.
Tre personbiler var involveret i et færdselsuheld på motorvejen tirsdag eftermiddag.
Ulykken blev anmeldt til Sydøstjylland Politi klokken 17.01 og skete på Østjyske Motorvej i sydgående retning ved Ejer Bavnehøj.
Det var en 38-årig mand fra Børkop, der bremsede ned i sin bil for at holde stille.
En 84-årige kvinde, som kørte en anden personbil, blev for sent opmærksom på, at trafikken stod helt stille, og hun påkørte den 38-årige fra Børkop.
Efter påkørslen trillede bilen med den 84-årige kvinde baglæns ind i endnu en bil, som blev ført af en 41-årig mand fra Horsens.
Bilen ført af den 84-årige kvinde blev totalskadet. Der var ingen personskade, oplyser politiet. Kvinden blev kørt til tjek på skadestuen, hvorfra hun hurtig blev udskrevet igen.
Motorvejen var kortvarigt afspærret i forbindelse med oprydningen.