Fortsæt til indhold

Amok med stegetermometer: Sigtet for våbenbesiddelse

Han fik også en sigtelse for at have forstyrret den offentlige orden.

Krimi

En noget aggressiv mand er sigtet for overtrædelse af våbenloven. På grund af et stegetermometer.

Det oplyser Østjyllands Politi i sin døgnrapport.

En patrulje kørte tirsdag klokken 14.03 til Dan Turells Gade i Aarhus C efter anmeldelser om, at en aggressiv mand gik rundt foran en varmestue og stak ud efter folk med et stegetermometer.

Da betjentene kom frem, sad en 36-årig mand, der svarede til vidnernes signalement, på en bænk foran varmestuen.

Han virkede kraftigt påvirket af stoffer, og da han blev anholdt og visiteret, fandt betjentene et stegetermometer i hans lomme.

Han blev derfor sigtet for overtrædelse af våbenloven og for at forstyrre den offentlige orden.