Arbejdsulykke i Aarhus-virksomhed: Mand fastklemt under lastbil
Østjyllands Brandvæsen bekræfter, at der er tale om en arbejdsulykke.
Redningskøretøjer fra Østjyllands Brandvæsen og politipatruljer kørte tirsdag eftermiddag ud til Danish Agro på Birkegårdsvej i Hasselager, hvor en mand var blevet klemt under en lastbil.
»Vi fik meldingen klokken 13.28. Der er tale om en arbejdsulykke. Der har været en fastklemt mand derude, og han er kørt væk i en ambulance,« siger vagthavende operationschef ved Østjyllands Brandvæsen, Jørgen Hansen.
Han oplyser, at Østjyllands Brandvæsen sendte to køretøjer ud til ulykkesstedet.