Skyderi i Brabrand: En person anholdt
Politiet var fredag aften talstærkt til stede i Brabrand.
jro
Fredag aften modtog Østjyllands Politi melding om skyderi på Gudrunsvej i Gellerupparken.
Det fik flere patruljer og en indsatsleder sendt til Brabrand, fortæller vagtchef Rene Ludvig til Stiften.dk.
Der blev fundet afskudt hylstre på stedet, men det vides endnu ikke, om de stammer fra skarpe eller løse skud.
»Vi har ikke fundet nogen, der er ramt, vi har ikke fundet blod, og der er ingen meldinger om, at der er ankommet nogen tilskadekomne på hospitalet, så vi håber, at der er tale om løse skud,« siger Rene Ludvig.
Der blev dog anholdt en person under politiet tilstedeværelse.
Nærmere detaljer om den anholdelse vil vagtchefen ikke oplyse.