U-vendinger på Djurslandsmotorvejen: 77-årig vanvidsbilist
Flere bilister lagde mærke til den ældre kvindes besynderlige kørestil på Djurslandsmotorvejen i Lystrup.
Efter flere henvendelser fra bilister på motorvejen om en bil, der lavede u-vendinger på Djurslandsmotorvejen i Lystrup, tog Østjyllands Politi afsted.
Det var lykkedes en anmelder at få kontakt til den 77-årige kvinde, der lavede adskillige u-vendinger på motorvejen. Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
Da politiet ankom sigtede de kvinden for at have forvoldt fare for andres liv eller førlighed.
Politiet melder om, at ingen personer kom til skade, og u-vendingerne ikke forårsagede ulykker.
Det er stadig uklart, hvorfor kvinden kørte så konfust. Hun var ikke i stand til selv at forklare episoderne. Samtidig var den 77-årige ikke påvirket af hverken alkohol eller narkotika.
Grundet utallige retningsskift på motorvejen, kategoriserede politiet affæren som værende vanvidskørsel, og Østjyllands Politi efterforsker sagen nærmere.