Fortsæt til indhold

Indbrudsbølge i Hadsten-området: Nye anmeldelser tikker ind

I løbet af to dage er der anmeldt fem boligindbrud i postnummer 8370.

Krimi

Østjyllands Politi oplyser i døgnrapporten, at der i det seneste døgn er anmeldt to indbrud i private hjem i Favrskov Kommune.

Det drejer sig om et indbrud på Rødkælkevej i Hadbjerg, der er begået tirsdag 5. september mellem klokken 07.30 og 14.45.

Samt et indbrud på Tåstrupvej i Selling, der er begået natten til onsdag 6. september indenfor klokken 02.38 og 02.53.

De to anmeldelser kommer dagen efter, der blev anmeldt ikke færre end tre boligindbrud i kommunen – alle tre i Hadsten-området.