Fortsæt til indhold

Flere motorveje spærret af væltede træer

Den voldsomme blæst får flere træer til at lægge sig ned.

Krimi
jro

Lige nu er flere veje spærret på grund af væltede træer, mens én vej er spærret i begge retninger - her også på grund af et uheld.

Det fremgår af Vejdirektoratets trafikkort.

Rute 21 fra Ebeltoft mod Randers er spærret mellem Egsmark Strand og Tåstrup på grund af væltede træer.

Det er ikke de eneste problemer i området med væltede træer:

Rute 21 i retning Randers mod Ebeltoft - også mellem Tåstrup og Egsmark Strand - advares der om væltede træer.

Det samme gør sig gældende på Rute 16 fra Grenaa mod Randers mellem Grenaa S og Grenaa V.

Der advares også mod væltede træer på Rute 16 fra Grenaa mod Randers mellem Ramten og Auning.

Lidt længere væk - på Rute 26 fra Viborg mod Aarhus er vejen totalt spærret mellem Rødkærsbro og Ans på grund af både væltede træer og et uheld, skriver Vejdirektoratet.

Tidligere lørdag aften var E45, Østjyske Motorvej, spærret ved Hasselager.

Følge trafiksituationen HER.