Kørt ned af bil: Nu aflyser Søs Fenger koncerter
Nu er koncerter aflyst.
Popsangeren Søs Fenger har været involveret i et trafikuheld.
Det fremgår af et opslag på hendes personlige Facebook-side.
»Weekendens koncerter med Søs Fenger bliver desværre aflyst, men vi arbejder på at komme med nye datoer for erstatningskoncerter. Søs har været involveret i et trafikuheld og blevet påkørt af en bil,« lyder det i opslaget.
Her fremgår det dog heldigivs også, at sangeren skulle have det godt efter omstændighederne.
»Men lægen har bedt hende om at restituere samt hvile de kommende dage. Billetkøbere vil få direkte besked med flere informationer fra dét sted hvor billetter er købt,« lyder det afslutningsvist.
Sangeren skulle have optrådt i Ishøj i dag, men det bliver altså ikke til noget. Næste planlagte koncert i kalenderen er en koncert på Remissen i Skjern 17. november.