Over 120 i timen på Ringgaden: Politiet finder tre personer på bagsædet - og ingen chauffør
Da politiet når frem til en bil, betjente fra Østjyllands Politi har jagted ad Ringgaden, er der ingen chauffør.
Til gengæld sidder der tre mænd på bagsædet.
Det oplyser politikredsen i sin døgnrapport.
Natten til onsdag klokken00.08 forsøgte en patrulje fra Østjyllands Politi at bringe et køretøj til standsning på Nordre Ringgade i Aarhus N, da betjentene ønskede at tale med føreren og undersøge bilen nærmere.
Det var føreren ikke helt tilfreds med - så han accelererede kraftig og satte af i østlig retning.
Dobbelt op på hastighed
Under jagten forcerede føreren rødt lys - og ifølge politiet nåede han over det dobbelte af de 60 kilometer i timen, der er hastighedsbegrænsningen på stedet.
Den kørte endda så stærkt, at patruljebilen ikke kunne følge med.
Kort tid efter i krydset ved Jens Chrs. Skous Vej valgte føreren dog at holde ind til siden, hvorefter politiet fik kontakt med personerne i den.
På bilens bagsæde sad tre yngre mænd på henholdsvis 18, 21, 22 år.
Ingen af dem ønskede dog umiddelbart at fortælle, hvem der havde kørt bilen.
På grund af den høje hastighed blev den beslaglagt med henblik på senere konfiskation.
Østjyllands Politi undersøger sagen nærmere.