Fortsæt til indhold

Specialpatrulje slog til mod lejlighed: Begge virkede påvirket

Lejlighed i Hadsten blev ransaget. Resultatet var en mindre mængde skunk.

Krimi

Betjente fra Østjyllands Politis specialpatrulje tog onsdag klokken 21.50 til en adresse i Hadsten, efter et tip om at der skulle være ulovlige stoffer på stedet.

Det viste sig at holde stik, skriver Lokalavisen Favrskov.

På adressen traf betjentene den 29-årige mandlige beboer og en 20-årig kvinde.

Begge virkede påvirket, og de blev sigtet for besiddelse af euforiserende stoffer, inden de blev visiteret, og lejligheden blev ransaget.

Gemt i et skab fandt patruljen en mindre mængde skunk, som den 29-årige mand blev sigtet for at besidde.

Sigtelserne mod den 20-årige kvinde blev frafaldet, da hun ikke havde noget ulovligt på sig.