Cyklist kørt ned i kryds og kørt på hospitalet med alvorlige skader
Manden har formentligt ikke overholdt sin vigepligt, lyder det fra politiet.
am
Onsdag skete der et voldsomt uheld i krydset mellem Estrupvej og Villendrupvej i Hornslet på det sydlige Djursland.
Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi
Det skete da en cyklist og bil bragede sammen i krydset.
Ifølge politiet opstod uheldet formentligt ved, at den 89-årige mandlige cyklist kørte frem for ubetinget vigepligt, hvormed han blev påkørt af den 47-årig kvindelige bilist.
Den 89-årige pådrog sig nogle alvorlige skader og blev kørt med ambulance til behandling på hospitalet, men var ikke umiddelbart i livsfare, sklriver politiet.