Fortsæt til indhold

Bil totalt overtændt: Brand kan være påsat

I alt blev tre biler skadet af branden.

Krimi
jro

Østjyllands Politi efterforsker en bilbrand i Brabrand.

Det oplyser politikredsen i sin døgnrapport.

Onsdag aften klokken 20.20 blev en patrulje fra Østjyllands Politi sendt til Gudrunsvej i Brabrand, hvorfra der var anmeldelse om brand i et køretøj.

Patruljen var fremme få minutter senere - og her var brandvæsenet allerede i fuld gang med at slukke ilden i bilen, der var overtændt.

Branden havde desuden spredt sig til to forskellige øvrige biler parkeret på hver sin side af den brændende bil.

Ifølge brandvæsenet var branden formentligt opstået i bilens kabine, hvorfra den efterfølgende havde spredt sig til resten af køretøjet.

Foto: Presse-fotos.dk.

Flere ting bevirker, at politiet mistænker branden for at være påsat.

»Sagen vil nu blive efterforsket nærmere, hvorfor der på nuværende tidspunkt ikke er yderligere kommentarer,« oplyser Østjyllands Politi.