Politi søger vidner til brandstiftelse i kirke
Forsøg på forsætlig brandstiftelse i kapelbygning.
En ukendt person har i weekenden 13.-14. januar forsøgt at starte en brand i et toiletlokale i en kapelbygning ved Hørning Kirke.
Det oplyser Sydøstjyllands Politi ved en pressebriefing.
Hændelsen fandt sted mellem lørdag 13. januar klokken 15 og søndag 14. januar klokken 09.30.
Brandstiftelsen resulterede i mindre skader og sodspredning, men ilden bredte sig ikke fra det offentlige toilet, oplyser politiet.
Personalet i Hørning Kirke blev opmærksom på brandforsøget, fordi vandet løb fra toilettet, ligesom en udvendig lampe var knust.
Politiet vil meget gerne høre fra vidner, der måtte have set noget usædvanligt ved Hørning Kirke i det nævnte tidsrum, oplyser vicepolitiinspektør hos Sydøstjyllands Politi, Finn Ellesgaard Nielsen.
Sydøstjyllands Politi kan kontaktes via telefonnumer 114.