Fortsæt til indhold

På fri fod efter røveri: Nu efterlyser politiet to mænd

Politiet leder efter to unge mænd, som torsdag aften begik røveri mod en forretning på Stenkildevej i Viby.

Krimi
jwh

En forretning på Stenkildevej i Viby blev torsdag aften klokken 19.30 udsat for et røveri, da to maskerede mænd pludselig løb ind i butikken.

Det oplyser Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Den ene mand havde en peberspray i hånden, som han holdt frem mod den ansatte bag kassen, mens den anden mand hev kasseapparatet ud af stikket. De to mænd løb derefter fra stedet med kassen og dens indhold, fremgår det af døgnrapporten.

De to gerningsmænd er fortsat på fri fod, hvilket fredag får politiet til at udsende signalement på begge i håb om, at det kan hjælpe med at finde frem til dem.

Østjyllands Politi kan kontaktes på telefon 114, hvis man har oplysninger om, hvor de to mænd er.