Fortsæt til indhold

Midt på vejen: Bus ædt op af flammer

Ingen kom til skade ved branden.

Krimi

Der er ikke meget tilbage af den bus, der tirsdag eftermiddag brød i brand.

Det fremgår af døgnrapporten fra Østjyllands Politi, der modtog anmeldelsen klokken 17.17.

Bussen holdt midt på Grenåvej ved Assentoft, da der gik ild i den.

Branden, der formentligt var startet i bussens motor eller i andre mekaniske dele, spredte sig hurtigt, og bussen udbrændte stort set.

Ifølge Østjyllands Politi er der intet, der tyder på, der skal ligge en kriminel handling bag.

Chaufføren var alene i bussen, da branden opstod, og han var nået ud og ikke kommet til skade.