Fortsæt til indhold

Påvirket ung mand kører ind i modkørende bilist

En ung mand blev sigtet efter et uheld i Skanderborg lørdag aften.

Krimi

En 20-årig mand fra Skanderborg er sigtet efter et uheld i Adelgade i Skanderborg lørdag aften.

Klokken 21.45 modtog Sydøstjyllands Politi en anmeldelse om uheldet i midtbyen.

Her var to biler kørt sammen kort forinden.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at en 20-årig mand fra Skanderborg kørte i nordlig retning ad Adelgade, da han pludselig kører over i modsatte vejbane og rammer ind i en modkørende bil.

»Der kom ikke nogen til skade, men vi sigter den 20-årige for at køre bil i spirituspåvirket tilstand og påvirket af stoffer eller medicin,« lyder det fra vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.