Fortsæt til indhold

Tyve brød ind to steder i Adelgade i weekenden

To erhvervsdrivende i Adelgade havde i weekenden besøg af en eller flere tyve.

Krimi

To steder i Adelgade havde i løbet af weekenden uønsket besøg.

Hos Winner Burger blev ruden i hoveddøren knust fredag ved midnatstid, og lidt længere nede ad gaden var det Mobilhuset, der stod for tur.

Mandag klokken 01.47 brød en eller flere tyve ind hos forretningen i Adelgade 67.

Ifølge Sydøstjyllands Politi kom vedkommende også her ind via hoveddøren, og forretningen var godt gennemrodet. På anmeldelsestidspunktet var der dog endnu ikke et overblik over, om der var stjålet noget fra forretningen.

Det er ikke længe siden en anden restauration i kommunen var udsat for indbrud. Her skrev Uge-Bladet om et pizzeria i Galten, som havde været udsat for indbrud og hærværk.