Fortsæt til indhold

Hurtig chauffør kører brændende lastbil ud på mark

Tidligt tirsdag måtte Østjyllands Brandvæsen i Hørning rykke ud til en brand i en lastbil .

Krimi

Østjyllands Brandvæsens station i Hørning måtte rykke tidligt ud tirsdag morgen.

Klokken 06.20 lød der en alarm om en brand i en lastvogn i Hørning.

»En lastvogn stod og brændte lidt på Dørupvej i Hørning. Vi havde en sprøjte, indsatsleder og en tankvogn derude. De var der måske i en halv times tid. Det var ikke sådan, at det brændte helt vildt meget,« lyder det fra operationschef Brian Arendtsen fra Østjyllands Brandvæsen.

Føreren af lastvognen havde kørt den ud på et lille stykke mark, og operationschefen fortæller, at der ikke var nogen fare for mennesker i forbindelse med branden.

Sydøstjyllands Politi oplyser, at der pludselig gik ild i motorrummet på lastvognen, og at der ikke ligger noget kriminelt bag.