Fortsæt til indhold

Ny mistænkt anholdt i grov sag om røveri og voldtægt af prostitueret

18-årig fremstilles i grundlovsforhør.

Krimi
ddp

Østjyllands Politi har fået anholdt endnu en mistænkt i sagen om røveri og voldtægt af en 32-årig kvinde.

Der er tale om en 18-årig mand, som onsdag fremstilles i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus med krav om varetægtsfængsling.

En 17-årig mand blev i slutningen af marts anholdt i samme sag og er i øjeblikket varetægtsfængslet.

Den 17-årige er sigtet for røveri og medvirken til voldtægt, mens den 18-årige er sigtet for røveri og at have begået voldtægt.

Ifølge politiet fandt episoden sted på en adresse i Viby, hvor kvinden arbejdede som prostitueret, den 29. januar.

Politiet vurderer fortsat, at der er »mindst en« gerningsmand yderligere på fri fod i sagen.