Fortsæt til indhold

20-årig anholdt - politiet fandt lattergas, bat og foldekniv

Mandag stoppede politiet rutinemæssigt en bil på Færgevej. Det endte med en anholdelse og sigtelser.

Krimi
md

En 20-årig mand sørgede for at spolere sin mandag aften godt og grundigt, da han endte med at blive anholdt og sigtet for overtrædelse af våben- og knivloven.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Forinden havde Østjyllands Politi rutinemæssigt stoppede den unge mand, der kom kørende med to andre i bilen.

I første ombæring fandt betjentene en flaske lattergas i bilen, hvilket den 20-årige blev sigtet for at besidde.

Efterfølgende resulterede en ransagning af bilen og en visitation af den 20-årige i flere markante fund. En peberspray, et baseballbat og en enhåndsbetjent foldekniv blev altsammen beslagtlagt med henblik på senere konfiskation og destruktion.

Den 20-årige er sigtet for at have overtrådt våben- og knivloven. De to passagerer gik fra.