Fortsæt til indhold

Banket ned med knojern: Gerningsmand stak af på cykel

En 36-årig mand fremstilles mandag i grundlovsforhør, sigtet for at have begået grov vold og trusler på livet mod en 33-årig mand.

Krimi
md

En 33-årig mand blev søndag eftermiddag udsat for vold og trusler på en adresse i Viby J.

Den formodede gerningsmand, en 36-årig mand, blev kort efter anholdt ved et supermarked og sigtet for grov vold og trusler på livet. Han fremstilles mandag formiddag i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Det fremgår af Østjyllands Politis døgnrapport.

Klokken 13.50 søndag skal den 36-årige have slået den 33-årige med knytnæve og knojern.

Slaget medførte, at den 33-årige faldt til jorden, hvorefter den 36-årige også forsøgte at slå og sparke ham, mens han lå på jorden.

Herefter skal han have fremsat trusler om senere at ville tildele den 33-årige knivstik.

Det lykkedes den 33-årige mand at flygte fra overfaldet, inden gerningsmanden forlod stedet på cykel.

Anmeldelsen fik Østjyllands Politi til at sende flere patruljer til stedet. Kort efter blev den formodede gerningsmand passet op af politiet ved et supermarked, hvor han altså blev anholdt.