Fortsæt til indhold

Anholdt: Passager gik amok i letbane-tog og smadrede forrude

Politiet måtte tirsdag tilkaldes til Mårslet Station, hvor en passager var så udadreagerende, at han blev anholdt.

Krimi
jwh

En 32-årig mand gik ifølge Østjyllands Politis døgnrapport amok, da han tirsdag formiddag var passager i et letbanetog. Kl. 10.00 kørte en patrulje til letbanestationen i Mårslet, hvor en anmelder fulgte efter den 32-årige mand, som kort tid forinden var gået amok i letbanetoget, og blandt andet havde smadret en rude, fremgår det af døgnrapporten.

Anmelderen forklarede, at manden først havde været meget ophidset og udadreagerende inde i toget, hvorefter han var gået ud på skinnerne og kastet flere sten mod togets forrude, som gik i stykker.

Patruljen fandt kort efter ankomst den 32-årige mand, som blev anholdt og sigtet for hærværk og derefter taget med på politistationen, oplyser Østjyllands Politi.