By plaget af indbrud: Flere borgere anmelder nye indbrud
Hadsten er for tiden hårdt ramt af indbrud i boliger.
jr
For knap en uge siden blev der begået indbrud i tre private hjem i Hadsten i løbet af to døgn.
Nu har Østjyllands Politi modtaget yderligere to anmeldelser fra borgere i byen, der har haft indbrud i deres hjem. Begge indbrud blev anmeldt i går, men kan være sket op til nogle dage forinden.
Det ene indbrud er sket i en bolig på Vinterslevvej, hvor der har været ubudne gæster på et tidspunkt mellem mandag 14. oktober klokken 10 og onsdag 16. oktober klokken 13.50.
Det andet indbrud er begået på Vestervangen i Hadsten mellem søndag 13. oktober klokken 14 og onsdag 16. oktober klokken 16.20.
Oplysningerne stammer fra Østjyllands Politis døgnrapport.