Fortsæt til indhold

500.000 kroner dyr maskine stjålet

Tyveri fra byggeplads i Hadsten.

Krimi
jr

Der er blevet stjålet en minilæsser af mærket Giant og en tilhørende skovl fra en byggeplads på Seglager i Hadsten.

Østjyllands Politi modtog anmeldelsen torsdag morgen, da tyveriet blev opdaget. Ifølge anmeldelsen er maskinen og skovlen stjålet på et tidspunkt mellem fredag 11. oktober klokken 16 og torsdag 17. oktober klokken 08.

Minilæsseren er grå og gul og har sammen med skovlen angiveligt en værdi i omegnen af en halv million kroner.

Den dyre maskine er nu meldt stjålet i politiets systemer, og Østjyllands Politi opfordrer som altid til, at man ikke lader sig friste af et lukrativt tilbud, hvis man eksempelvis skulle blive tilbudt at købe en grå/gul minilæsser til en god pris.