Fortsæt til indhold

Slog til på byggeplads: Tyve slap væk med 100 ruller tagpap

Tagpap til en værdi af cirka 40.000 kroner blev stjålet fra en byggeplads i Stilling.

Krimi

Et træls syn mødte folkene på en byggeplads på Niels Bohrs Vej ved Stilling, da man mødte ind onsdag morgen.

Her kunne man hurtigt konstatere, at der havde været tyve på spil på et tidspunkt fra tirsdag eftermiddag til onsdag morgen.

Ifølge Sydøstjyllands Politi var tyvene ude efter tagpap.

»Der er stjålet cirka 100 ruller tagpap til en samlet værdi af 40.000 kroner,« oplyser vicepolitiinspektør Finn Ellesgaard Nielsen fra Sydøstjyllands Politi.

Der er tale om forskellige typer af tagpap.

Politiet hører gerne fra eventuelle vidner.