Flere Smukfest-gæster har fået klippet deres armbånd
Politiet fortsætter med at sigte folk på årets Smukfest.
Torsdag sigtede betjente på festivalen otte personer for at have stoffer på sig. Sigtelserne faldt både på campingområderne og på selve festivalpladsen.
Det kom frem, da Sydøstjyllands Politi fredag holdt pressebriefing.
I det ene tilfælde spottede betjente en 21-årig mand fra Aarhus stå og ryge en joint foran Bøgescenerne. Det skete klokken 02.04 natten til fredag. Vedkommende blev både sigtet for overtrædelse af loven om euforiserende stoffer, ligesom han fik klippet sit armbånd.
Sigtelser og bortvisning fra festivalen gjorde sig også gældende for de resterende syv, der blev opdaget med narko på sig.
Politiet fandt både hash, joints og kokain i både middags og aftentimerne torsdag. To personer blev fundet i besiddelse af narko ved 02-tiden natten til fredag.