Mathias reddede sig ud fra kæmpebranden: »Jeg frygtede for min storebror«

Mathias Hejl Andersen er i dag meget glad for sin lyst til at game på sin pc sent om natten.

For i de sene nattetimer syntes han, at han kunne lugte røg i sin lejlighed, der ligger på fjerde sal på Østervold.

»Jeg gik en runde for at se, om det var i min lejlighed det lugtede, men det var det heldigvis ikke. Så åbnede jeg et vindue for at se ned på gaden, og da så jeg lige ned i flammerne på parkeringsdækket,« fortæller han til Din Avis.

Og stort set i samme øjeblik begyndte en person pludselig at dytte og råbe højt. Det viste sig senere at være Flavius Lupu, som Din Avis har fortalt om, der opdagede branden og slog alarm.

»Jeg fandt min pung og mobiltelefon og ringede 112. Jeg frygtede for min storebror, der også bor i ejendommen, men han stod heldigvis nede på gaden allerede, da jeg kom derned,« lyder det lettet fra Mathias Hejl Andersen, da Din Avis taler med ham og storebroderen Andreas med samme efternavn.

»Jeg nåede kun lige at få en trøje og nogle natbukser på og så afsted,« fortæller Andreas Hejl Andersen, der lettere chokeret illustrerer, hvor hurtigt det gik.

»Jeg er normalt dårligt gående og bruger rollator, men den nåede jeg slet ikke at få med, så hurtigt gik det.«

Hektisk på gaden

Lidt beklemt står de torsdag formiddag og venter på at få lov til at gå op i deres lejligheder for at hente de mest nødvendige ting. Derefter spærrer politiet lejlighederne af igen. Både af hensyn til efterforskningen samt faren for at indånde røgen, der stadig hænger i luften som en kradsende stikken i halsen.

Da de var nået i sikkerhed på jorden og kunne se flammerne slikke op ad vinduerne i den 2. sals lejlighed, hvor Andreas bor, så måtte de også hjælpe de andre beboere.

»Vi måtte stoppe en nabo, der var på vej ind i bygningen igen for at hente nogle af sine ejendele, og der var en, der var faldet om i røgen og havde slået sit knæ og måtte på hospitalet. Det var meget hektisk lige en overgang,« genfortæller Andreas Hejl Andersen.

Kort efter ankom første brandbil, fortæller han. »Da vi kom ned på gaden, kom den første brandbil, og folkene var hurtigt i gang. Derefter væltede det ind med brandbiler, politibiler og ambulancer, og først da fattede jeg helt, hvad det var, der skete, og hvor voldsomt det var.«

Derefter blev de fleste beboere indkvarteret på hovedbiblioteket, og nu undersøges det, hvor de enkelte beboere skal genhuses.

»Jeg har ikke sovet hele natten, så jeg er ved at være godt træt,« afslører Mathias Hejl Andersen med et stille smil.