Organiseret kriminalitet: Dagligvarebutikker i krig mod tyvebander
Tyveri i dagligvarebutikker skaber utryghed og økonomiske tab.
Tyveri er en stigende udfordring for detailhandlen.
Derfor meddelte fire dagligvarebutikker i Rønde og Hornslet før jul, at de vil arbejde sammen om at bekæmpe problemet.
Meny Rønde, Meny Hornslet, Rema1000 Hornslet og Rema1000 Rønde har indført fælles sikkerhedstiltag for at komme organiserede tyverier til livs.
Tyverierne koster dyrt
Daniel Petersen, købmand i Rema1000 i Rønde siden september 2021, fortæller, at hans butik er udsat for et tyveri om dagen.
»Der er tale om organiserede tyverier. Heldigvis har vi et godt samarbejde med politiet, som kommer fluks, hvis vi tager nogle på fersk gerning, som begynder at råbe og skrige.«
Han forklarer, at tyverierne koster mange penge, bryderier og ressourcer.
»Ligesom mine ansatte og kunder bliver utrygge. Det er ikke i orden, og derfor har vi nu indledt samarbejdet fire lokale dagligvarebutikker imellem, for vi vil det her til livs.«
Daniel Petersen vil ikke sætte tal på, hvor mange penge han anslået mister i omsætning, men han understreger, at det er mange.
Han forklarer, at det primært er ham og hans souschef, der konfronterer tyve i butikken.
»Det skal ikke være mine andre ansatte, for det kan være meget ubehageligt. Vi havde før jul en, vi tog på fersk gerning, som råbte op og skreg og truede os. Det var bestemt ikke sjovt, men heldigvis fik vi fat i politiet, der kom hurtigt og fik taget vedkommende med.«
Trist for børnene
Daniel Petersen er bekymret over, at børn, der er med deres forældre ude at handle, skal være vidne til sådanne episoder.
»Det bekymrer mig, at børn, der er med deres forældre ude at handle og skal have det hyggeligt, skal være vidne til sådan noget.«
De formastelige får at vide, at de ikke er velkomne i Rema1000 fremover.
Daniel Petersen bliver frustreret og ked af det, da det går ud over den tillid, han synes Rema1000 udviser til deres kunder, og det bekymrer ham.
»Folk siger heldigvis fra. Nu havde vi ham senest, der råbte og skreg. Kunderne kommer og sige bagefter, det er ikke i orden.«
Han bemærker også, at kunderne griber fat i ham, hvis der er mennesker, som ikke taler ordentligt til medarbejderne ved kassen.
»Jeg synes, vi er gode til at ruske op i hinanden, og det er jeg glad for.«
Daniel Petersen er bekymret over, at børn, der er med deres forældre ude at handle, skal være vidne til sådanne episoder. »Det bekymrer mig, at børn, der er med deres forældre ude at handle og skal have det hyggeligt, skal være vidne til sådan noget.«
Samarbejde med vagt- og detektivfirma
De fire nævnte butikker har taget initiativ til et samarbejde med et vagt- og detektivfirma.
For at bekæmpe tyverierne har de fire butikker indført følgende tiltag:
Overfaldsalarmer til medarbejdere: Medarbejderne får adgang til diskrete overfaldsalarmer, så de har en ekstra mulighed for at tilkalde hjælp, hvis de står i en situation, hvor det bliver nødvendigt.
Alarm på udsatte varer: De varer, der oftest er udsat for tyveri, bliver sikret med alarmer.
Ekstra kurve rundt i butikken: Der sættes en ekstra række kurve op i butikken, så kunder nemt kan tage en kurv, hvis de har glemt det ved indgangen.
Kunderne reagerer positivt
Daniel Petersen bemærker, at kunderne griber fat i ham, hvis der er mennesker, som ikke taler ordentligt til medarbejderne ved kassen.
»Jeg synes, vi er gode til at ruske op i hinanden, og det er jeg glad for.«
»Det er den vej, vi skal, at vi alle tager et ansvar for, at der er en ordentlig tone i vores butikker. Jo flere, der siger fra, jo bedre.«