Fortsæt til indhold

Bomberyddere ankommet: »Der kommer et brag«

En familie har fredag fundet et stykke gammel ammunition ved Skæring Strand nord for Aarhus.

Krimi
Ritzau/jro

Der er nu ankommet bomberyddere til det afspærrede område.

De vil sprænge genstanden, der har været årsag til afspærringen Åstrup Strandvej i Egå

Det oplyser Østjyllands Politi på X.

Det er en mor og en søn, som har kontaktet politiet fredag eftermiddag for at fortælle om fundet.

De var ude med en metaldetektor, som reagerede på noget i jorden.

Efter at have gravet genstanden op, konstaterede familien, at det ikke var noget, de skulle håndtere selv.

Politiets umiddelbare bud er, at der kan være tale om en 40 millimeter granat.

Mikkel Møldrup, vagtchef ved Østjyllands Politi, fortæller, at der umiddelbart er tale om et stykke meget gammel ammunition.

»Det er helt rustent. Det kan være helt tilbage fra Anden Verdenskrig, siger han.

Derfor er der heller ikke umiddelbart en sag i det for politiet,« vurderer vagtchefen.

EOD vil altså nu bortsprænge den fundne genstand.

»Der er fortsat ingen fare, blot man overholder de afspærringer vi har sat op, samt politiets anvisninger,« skriver Østjyllands Politi på X.