Dansk professors navn misbrugt: AI-fusk æder sig ind på videnskaben

To gange i løbet af det seneste år har professor Christian Bjørnskov måttet gnide sig i øjnene en ekstra gang.

Professoren, der igennem 25 år har forsket i økonomi, har til sin store forbavselse set sit navn misbrugt og påklistret forskning, som han aldrig har lavet, skriver Videnskab.dk.

Den falske forskning med Christian Bjørnskovs navn var angivet som kilde i andre studier.

»Det ligner meget, at det er opfundet af en chatbot,« siger han til Videnskab.dk.

»I begge tilfælde virker det til, at det er forskellige studier, min kollega og jeg har lavet, som er plastret sammen. Titlen ligner noget, vi godt kunne have lavet.«

Christian Bjørnskov er professor i nationaløkonomi på Aarhus Universitet er dermed et levende eksempel på en vild og kritisk udvikling i videnskaben: Fejl og fusk fra chatbotter og kunstig intelligens æder sig ind i forskningen.

Chatbotter opfinder nemlig selv viden og kilder, der ikke findes. De hallucinerer, som det kaldes. Og det har en direkte indvirkning på det arbejde, der udgives i de videnskabelige tidsskrifter.

Her har forskere gransket 2,5 million studier fra 2025 og fundet falske henvisninger til omkring 150.000 kilder - i form af studier, bøger og anden form for videnskabelig viden - der slet og ret ikke findes.

I et andet nyt studie, omtalt på Videnskab.dk, har forskere fundet over 4.000 falske kilder i en gennemtrawling af 2,5 million medicinske studier.

Studiet viser, at problemet er mere end tolvdoblet siden 2023.

Konsekvenserne kan være store og alvorlige, advarer forskere.

Forskning med AI-fejl kan blive brugt i ny forskning, politik eller endda behandlinger, hvis de ikke opdages.

Snyd og falske kilder kan sætte en hel lavine af fejl i gang, advarer Bjørnskov.

Hvis ikke det opdages, kan studiet, der bygger på falske kilder, samles op og citeres i endnu et studie, og så skaber det i værste fald en dominoeffekt af forskning, der bygger på forkert viden.

På Roskilde Universitet sidder professor Rikke Andreassen, og hun har en anden beretning om, hvordan AI og chatbotter har inficeret hendes arbejde.

Da hun for nylig gennemgik over 200 ph.d.-ansøgninger, sprang to ting i øjnene:

Der var langt flere ansøgninger end normalt - og mange af dem var påfaldende uskarpe.

Flere ansøgninger havde falske kilder angivet, som med al sandsynlighed var lavet af chatbots.

Særligt en af disse referencer bed hun mærke i, da hun stod som forfatter til det refererede studie.

Også for Rikke Andreassens vedkommende bar studiet en titel på noget forskning, som hun nok godt kunne have lavet. Men studiet var falskt.

»Umiddelbart tænkte jeg, at det var tragikomisk. Men måske mest af alt ret trist«, siger hun til Videnskab.dk.