Fortsæt til indhold

Bankede på døre og vinduer for at få folk væk fra brændende hus. Så gik brandfolk indenfor

Brandårsagen skal nu undersøges nærmere.

Krimi
jro

Søndag klokken 20.28 blev politi og brandvæsen sendt til en adresse i Grenå efter en anmeldelse om røg fra taget på en ejendom.

Flere patruljer rykkede hurtigt ud og mødte anmelderen foran villaen.

Brandfolk fra Beredskab & Sikkerhed gik ind i huset, mens anmelderen fortalte politiet, at de havde banket på både døre og vinduer uden at få nogen reaktion fra personer indenfor.

Kort efter fik politiet kontakt til husets ejer, som bekræftede, at ingen befandt sig i boligen.

Betjentene kunne se mørk røg komme fra taget, og kort tid senere blev der også observeret flammer inde i huset.

Brandvæsenet fik hurtigt slukket branden og gik derefter i gang med at lufte røgen ud.

Ingen personer kom til skade.

Den nærmere årsag til branden skal nu undersøges.

Se video: