Fortsæt til indhold

33-årig mand sigtet for grov vold mod et spædbarn

En 33-årig mand er tirsdag eftermiddag fremstillet i grundlovsforhør, hvor han sigtes for vold mod spædbarn.

Krimi
/ritzau/

En 33-årig mand blev tirsdag fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Horsens.

Han er sigtet for grov vold mod et spædbarn under særligt skærpende omstændigheder, skriver Horsens Folkeblad.

Ifølge sigtelsen blev den nyfødte blandt andet rusket og rystet samt udsat for stump vold.

I retten fremgik det, at barnet havde to brækkede ribben samt brud på lændehvirvlen, skriver Horsens Folkeblad.

Volden skete angiveligt i en periode fra barnets fødsel i midten af juni i år frem til mandens anholdelse mandag.

Ifølge sigtelsen skulle volden være sket på to forskellige adresser i Horsens og omegn.

Den 33-årige blev varetægtsfængslet i fire uger. Han tog forbehold for at kære rettens kendelse.

Den 33-årige nægter sig skyldig.

Grundlovsforhøret blev holdt for lukkede døre, og der blev nedlagt navneforbud