Fortsæt til indhold

Mand forsøgte at sælge hash til politiet

En 37-årig fra Brabrand blev anholdt, og på ham fandt betjentene hash og kontanter.

Krimi
ceb

Betjente fra Østjyllands Politis Specialpatrulje rettede om aftenen torsdag 1. oktober henvendelse til et telefonnummer, hvorfra der angiveligt blev solgt hash.

Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.

Kort tid efter havde betjentene lavet en falsk aftale med den formodede narkosælger.

De civilklædte betjente mødte efterfølgende op på det aftalte sted i det nordlige Aarhus, og omkring klokken 20.19 ankom narkosælgeren til stedet i en bil.

Politiet fik fat i sælgeren, der viste sig at være en 37-årig mand fra Brabrand. Under en efterfølgende visitation af ham fandt politiet en mindre mængde hash og nogle hundrede kroner i kontanter, som, politiet formoder, stammer fra salg af narko.

Den 37-årige blev derfor anholdt og sigtet for besiddelse og salg af narko.

Hash og kontanter blev beslaglagt med henblik på senere konfiskation og destruktion, mens den 37-årige blev taget med på stationen til nærmere afhøring.

Se video: