To mistede livet i busulykke – nu er chauffør tiltalt
Ulykken skete uden for Hornslet.
mmch
En buschauffør er blevet tiltalt for blandt andet to tilfælde af uagtsomt manddrab efter en trafikulykke på Landevejen uden for Hornslet 14. januar 2026, skriver TV2 Østjylland.
Det fremgår af anklageskriftet i sagen, som mediet har fået aktindsigt i. To busser kolliderede frontalt, og flere personer blev efter ulykken bragt på hospitalet.
De omkomne var en 52-årig mand og den 32-årige Mikkel Hjort Komstedt, som var på vej på arbejde som historieformidler på Fregatten Jylland, skriver TV2 Østjylland.