26-årigs promille var tårnhøj, så politiet snuppede bilen
En ung mand lugtede kraftigt af spiritus, og fortalte da også selv, at han havde drukket. Det bekræftede alkometertesten i den grad. Nu må han vinke farvel til sin bil.
En 26-årig mandlig bilist måtte natten til tirsdag vinke farvel til sin bil, efter han blev standset på Voldbyvej i Hammel.
Det skriver Østjyllands Politi i døgnrapporten.
En patrulje blev opmærksom på den unge mand klokken 2.36, da en patrulje kom kørende ad Voldbyvej. Her svingede bilen foran dem meget pludseligt ind på en blind vej.
Patruljen kørte hen til bilen og tog kontakt til den 26-årige mand fra Hammel, der førte bilen.
Den 26-årige lugtede kraftigt af spiritus, og fortalte da også selv, at han havde drukket.
Det bekræftede alkometertesten i den grad. Den 26-årige havde nemlig en promille over 2,0 – altså langt over det tilladte på 0,5.
Derfor snuppede betjentene både kørekortet og mandens bil med henblik på senere konfiskation. Det sker efter bestemmelserne om vanvidskørsel.
Manden blev taget med på hospitalet til blodprøver.
læser
To mistede livet i busulykke – nu er chauffør tiltalt
lige nu