Advokat kalder loven uklar i sag om AI-overgreb – torsdag falder dommen i Højesteret

Er det en overtrædelse af straffeloven at skabe billeder af seksuelle overgreb på børn ved brug af kunstig intelligens (AI), eller er loven for uklar til, at en i dag 31-årig mand kan dømmes?

De spørgsmål har fem dommere i landets øverste domstol grublet over, og torsdag afsiger Højesteret dom.

I den konkrete straffesag har den tiltalte erkendt, at han skabte 36.209 billeder ved brug af kunstig intelligens, og at han udbredte dem på nettet. Men han afviser, at straffeloven er overtrådt.

Der står i lovens paragraf 235 om besiddelse af overgrebsmateriale, at ”gengivelser eller lignende af personer under 18 år” er ulovlige.

»Der har vi anført, at heri ligger AI-genererede fremstillinger af nogen, der fremtræder som børn, ikke,« siger forsvarer Lasse Hummelhof Frandsen til Ritzau.

Når man læser lovens forarbejder, der er bemærkninger fra Justitsministeriet og andre, så fremgår det, at det har været tanken, at materiale såsom det i denne sag skal være ulovligt, refererer advokaten.

»Men vi har det, der hedder et legalitetsprincip, der siger, at man også skal kunne læse det ud af loven. Der er det vores synspunkt, at det kan man ikke,« siger Lasse Hummelhof Frandsen.

Han kræver den 31-årige frifundet.

Den tiltalte sagde selv i byretten i Randers, at han havde givet en AI-model beskrivelser af det billede, han ønskede. Det kunne være alder på barnet, hårfarve, påklædning, kropsstilling og baggrund.

»Det kan godt være, det ligner et barn på billedet. Men hvis barnet ikke eksisterer i virkeligheden, synes jeg ikke rigtigt, der er et offer,« sagde manden i byretten.

Anklageren sagde dengang, at der var ægte børn bag AI-modellerne, fordi modellerne var trænet på rigtige billeder af misbrugte børn.

Organisationen Red Barnet siger, at overgrebsmateriale er en seksualisering af børn, uanset om det er kunstigt genereret eller ej.

»Og det legitimerer eller forherliger, at voksne kan bruge børn som genstande for deres seksuelle lyster, siger Pernille Spitz, der er chef for Red Barnets afdeling Beskyttelse mod overgreb,« til Ritzau.

Straffeloven blev sidste år ændret, så AI-skabt overgrebsmateriale nu også er strafbart, hvis det er virkelighedstro.

I byretten blev manden idømt et år og tre måneders fængsel. De tre måneder var ubetingede og skulle afsones. Landsretten mente derimod, at straffen skulle skærpes markant.

Resultatet blev halvandet års ubetinget fængsel.